Opdateringer fra Eliteudvalg Udskriv
Af Martin Olafsen, Elitechef   

Her en opdatering af de væsentligste indsatser for eliteudvalget i marts måned:

 

1) Jacob Stormly træder ind i eliteudvalget på vejne af Herre Elite

2) Damernes morgentræning fortsætter med uformindsket styrke

3) Fremtidig struktur afventer økonomi og prioritering

4) Sportsudvalg og eliten er i dialog

5) Elitechefen på lederkursus i Frankrig

 

1) Jacob Stormly træder ind i eliteudvalget på vejne af Herre Elite

Peter Kildegaard, har efter en vinter med fokus på uddannelse, fået en mulighed for at tage til Barcelona nogle måneder for både at spille beachvolley og fokusere på opstart af egen virksomhed.

 

For ikke at miste kompetence i udvalget og for at optimere kontakten til Herre elite, indtræder Jacob Stormly direkte

 

Klubben takker Peter for hans bidrag og klubben ser frem til hans retur engang i den tidlige sommer

 

"Det har været vigtigt at få en erstatning for Peter, som umiddelbart repræsenterer træningsgruppen og som har vist et årelangt commitment til både sporten og klubben. Jacob kan ligeledes være med til at drive diskussioner af både sportsfaglig og ledelsesmæssig karakter, fra et solidt fundament i hans idrætsuddannelse og arbejde med HR. Da Peters deltagelse på elite herrernes træningsenhed samtidig er uvis, bruger vi muligheden for at tilknytte disse kompetencer og erfaringer på den lange bane.", forklarer Olafsen

 

2) Damernes morgentræning fortsætter med uformindsket styrke

Robert Zuchowski (Dame Elite 2) overtager gruppen uden afbrydelser:

 

"Robert er inden i en stor udvikling som træner og er en af de ledere jeg har brugt mest tid at sparre med og udvikle på. Det er derfor oplagt at han fungerer som overgang frem til sommersæsonen, hvor det er planen at en kommende struktur sættes i værk.", fortsætter Elitechefen.

 

3) Fremtidig struktur afventer økonomi og prioritering

Indtil ansøgningen til Team Copenhagen behandles, og den nye bestyrelse foretager sit budgetarbejde og vægtning af Eliten, fokuserer Elitechefen på at samle op på administrative opgaver og løbende drift.

 

Så snart de økonomiske rammer for det fremtidige elitearbejde, samt elitechefens fremtidige kontrakt, foreligger, iværksættes plan for fremtiden.

 

"Team Copenhagen har fra denne ansøgningsrunde forlangt en markant tydeligere prioritering af elitearbejdet i klubben, både økonomisk og ledelsesmæssigt, for at kunne udbetale nogle penge. Dette skal den nye bestyrelse sættes ind i og så skal vi alle - Team Copenhagen, bestyrelsen og jeg - mødes for at finde den platform vi kan arbejde videre på fremadrettet. Dette forventes i løbet af denne måned", forklarer Elitechefen

 

Der er booket med med Team Copenhagen og Eliteudvalget tirsdag d. 28 marts for at afklare ovenstående.

 

4) Sportsudvalg og eliten er i dialog

Sportsudvalg og Elitechef har ligeledes mødtes tirsdag d. 7/3 for at lægge kimen til et godt samarbejde samt for at skabe overblik over sommersæsonens træninger for både Elite og senior.

 

Holdningen og interessen er også for at arbejde for en fælles og obligatorisk træner kick off hvor rutiner, værdier og metoder skal præsenteres og udvikles. Grundet de store omvæltninger i klubben angående haller og struktur vil dette først realistisk blive gennemført over sommeren eller før vintersæsonen.

 

5) Elitechefen på lederkursus i Frankrig

Elitechefen er i Frankrig til et lederseminar fra lørdag d. 18 til torsdag d. 23 marts. Team Copenhagen har ønsket at bidrage og selv taget proaktiv kontakt for at udvikle klubbens kompetencer.

 

"At Team Copenhagen på eget initaitiv har iniviteret til at videreudvikle mine kompetencer til at løfte klubben er glædeligt. Det er også et signal om at man vil understøtte vores virksomhed og udvikling på en større professionel platform. Jeg ser frem til kurset i Cortignac i Sydfrankrig, der vil blive afholdt af guru Claus Møller. Claus har siden sin succes med lanceringen af Time Management systemet i 80'erne har været en førende og løsningsorienteret ledelseskonsulent. Både han og de øvrige kursister fra toppen af dansk erhvervsliv og idræt vil givetvis være inspirerende at være i selskab med en lille uges tid.", afslutter Elitechefen.

Ingen kommentarer
Kun medlemmer af klubben kan tilføje kommentarer - du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.

J! Reactions 1.09.02 • General Site License
Copyright © 2006 S. A. DeCaro
Sidst opdateret ( onsdag 15. marts 2017 )



© 2017 Copenhagen Beachvolley