Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling Udskriv
Af Bestyrelsen   

Dagsorden generalforsamling 5. december 2017 kl. 19.00 i Hafnia-Hallen

1) Valg af ordstyrer

2) Valg af referent

3) Indkomne forslag:

Bestyrelsens forslag til ny kontingentsats og struktur:

i) Bestyrelsens foreslår følgende ændring af kontingentsatser med virkning fra 1. januar 2018:

(1) Seniormedlemmer (alle over 18 år foruden elitemedlemmer): 2.400 kr. årligt (månedlig ydelse 200 kr.).

(2) Ungdomsmedlemmer (alle under 18 år): 1.200 kr. årligt (månedlig ydelse 100 kr.).

(3) Elitemedlemmer: 3.300 kr. årligt (månedlig ydelse 275 kr.).

4) Eventuelt

Motivation for bestyrelsens forslag til kontingentændring:

På baggrund af at CPH Beach kommer ud af den udgiftstunge Refshalehal, har bestyrelsen stillet ovenstående forslag for, at medlemmernes betaling kommer til at passe mere med de samlede udgifter, som vi vil forvente at få det kommende år.

Sænkningen af det årlige kontingent for helårsmedlemmer på 900 kr. er valgt, da det er niveau, hvor bestyrelsen med sikkerhed kan stå inde for, at økonomien med sikkerhed kan hænge sammen, indtil vi kender det samlede udgiftsniveau, som vil ligge i vores fremtidige brug af Hafnia-hallen mv.

Vi lægger derfor op til, at dette punkt kan diskuteres yderligere ved den førstkommende generalforsamling, hvor vi har befundet os et år i Hafniahallen (svarende til foråret 2019) og dermed har et overblik over den samlede økonomi for et år i CPH Beach.

Kontigentsatserne for de forskellige perioder og medlemstyper er valgt for at gøre det mere enkelt at administrere og for bestyrelse og medlemmer, da den månedlige ydelse er fast hele året rundt. Det er

også efter ønske fra sportsudvalg mv., da det bliver nemmere for dem at administrere i forhold til holdsammensætning.

Elitemedlemmerne vil blive fastholdt på samme kontingentniveau, da de har større adgang til faciliteter, trænere mv., som gør, at deres kontingent skal holdes højere for at modsvare de udgifter, som elitespillerne har.

2 kommentarer
1. Steffen Lepoutre Ravn - 29.11.2017 15:37
Jeg har regnet lidt på det. Med den foreslåede kontingentstruktur vil klubben have ca. 500.000 kroner mere til rådighed om året end tidligere, EFTER at huslejen er betalt. Hvilke planer har bestyrelsen med alle de penge? Jeg vil foreslå bestyrelsen at præsentere et udkast til et budget for 2018 på mødet på tirsdag, så klubbens medlemmer har mulighed for at træffe en beslutning på et oplyst grundlag. Ellers vil der ikke komme nogen specielt konstruktiv debat ud af mødet.

PS: har bestyrelsen overvejet at ændre kontingentperioderne, så de følger hhv. sommer- og vintersæsonen?

2. Lene Arensdorff - 05.12.2017 08:38
Jeg er sikkert for sent ude, men jeg vil gerne foreslå at betalingsfristen for kontingent ændres til starten af sommer og vintersæsonen.

Kun medlemmer af klubben kan tilføje kommentarer - du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.

J! Reactions 1.09.02 • General Site License
Copyright © 2006 S. A. DeCaro
Sidst opdateret ( torsdag 30. november 2017 )



© 2017 Copenhagen Beachvolley