|
Så inviterer Copenhagen Beachvolley for 3. år i træk til CPH Masters i Ryparken! Denne gang er der lavet om på konceptet, så det ligger sig op af Åbnings- og Påskestævnet.
Masteren er fordelt på to dage...
Lørdag er for dame- og herrehold på Elite-2./3.divisions niveau (jf. DM-touren). Holdene seedes med udgangspunkt i DM-ranglisten og resultater fra tidligere stævner i år, og fordeles i en A, B og C række. Hver række er som udgangspunkt på 8 hold. Der spilles efter doubbelteliminationssystemet, med minimum 3 kampe pr. hold.
Tilmelding koster 250 kr. for hold hvor begge spillere er medlem af CPHBeach (meld dig ind her: http://www.cphbeach.dk/nyt-medlem.html), alle andre: 350 kr.
I A rækkerne er der 1000 kr. til nr. 1 og 500 til nr. 2. I B og C rækkerne er der 500 kr. til nr. 1 og 250 kr. til nr. 2.
De første kampe starter kl 9.
Bliver vejret til det, vil der være åben Grill i Ryparken!
Søndag er der en mix-række og en dame- og herrerække for hold, der er på 3. divisions (jf. DM-touren) niveau eller der under. Der spilles først gruppespil uden seedning med efterfølgende play-off. Der bliver minimum 3 kampe pr. hold.
Tilmeldingen koster 150 kr. for hold, hvor begge spillere er medlem af CPHBeach (meld dig ind her: http://www.cphbeach.dk/nyt-medlem.html) og 250 kr. for alle andre.
Der er præmier til nr. 1 og 2 i alle rækker!
De første kampe starter kl 10.
Der er kun dommere til semi-finalerne og finalerne om lørdagen. I resten af kampene opfordres til fair play.
Deadline for tilmelding er mandag d. 4/7 kl. 10. Men der kan maksimalt deltage 48 hold begge dage, så først-til-mølle-princippet gælder! Er der fyldt op, kan man blive optaget på venteliste.
Hilsen CPHBeach's turneringsudvalg
Har man spørgsmål om CPH Masters eller vil man ifbm. seedningen gøre opmærksom på opnåede resultater, der muligvis ikke er tilgængelige for turneringsudvalget, kan der mailes til
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
. 11 kommentarer 1. Nana Hansen - 22.06.2011 18:13 Har I en fornemmelse af hvad tid stævnet slutter?
2. Bo Ankerstjerne - 23.06.2011 19:20 Det er ikke endeligt vedtaget. Men de sidste kampe skulle gerne være færdige senest kl 18. For nogle rækker vil det være tidligere...
3. Halla Maria Sigurdardottir - 29.06.2011 22:48 Hvordan melder man et hold til, hvor den ene ikke er medlem?
4. Rasmus Stig Nielsen - 05.07.2011 15:38 Hvad sker der med min tilmelding? Jeg har været inde og betale og tilmelde mig sammen med min makker til lørdag-herre, men jeg kan ikke se at vi er kommet på listen?? ![[smiley=think]](http://www.cphbeach.dk/components/com_jreactions/custom/templates/simple/smileys/smiley_think.gif)
5. Allan Vincentz - 05.07.2011 15:51 Så er tilmeldingen IKKE gået igennem. Vil du prøve igen? Skriv evt. på
Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
hvis det stadigvæk giver problemer.
6. Bo Ankerstjerne - 06.07.2011 15:33 Så er tilmeldingen til lørdagsturneringen lukket, og der kommer kampprogram op i løbet af torsdagen...
7. Mette Kim Bohnstedt - 06.07.2011 23:30 Er der chance for at kampene søndag starter lidt senere end 10, nu der ikke er så mange tilmeldte hold? ;)
8. Thomas Buch - 07.07.2011 12:24 Bliver herrestævnet søndag gennemført med tre hold?. Kommer helt fra Fyn for at deltage, så det er meget rart at vide ![[smiley=cool]](http://www.cphbeach.dk/components/com_jreactions/custom/templates/simple/smileys/smiley_cool.gif) .
9. Bo Ankerstjerne - 07.07.2011 14:29 Alle rækker om søndagen bliver gennemført og til aftalt tidspunkt. Vi ville ikke kunne være sikre på at alle ville få info om at stævnet var flyttet...
10. Bo Ankerstjerne - 07.07.2011 14:29 Thomas: Fedt at du kommer helt fra fyn og deltager i vores fantastiske stævne :-)
11. Sune Krebs - 09.07.2011 20:46 Er det muligt at spille søndag selvom man ikke er tilmeldt endnu? Der er jo ikke så mange hold.
|