PROJEKT REFSHALEØEN Udskriv

 

 

 

Pressemeddelelsen:

 

NU KAN KØBENHAVNERNE DYRKE STRANDSPORT ÅRET RUNDT

 

- Copenhagen Beachvolley åbner Københavns første beachhal på Refshaleøen. Beachhallen, som åbner januar 2011, er realiseret med 1,55 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden og 1,7 mio kr. fra Københavns Kommune.

 

Sandet føles blødt og varmt mellem de bare tæer. Der spilles bold på alle niveauer, i alle aldre, i bikini, i shorts… Fælles kendetegn er glæden ved at dyrke sport, det sociale fællesskab og passionen for beachvolley. Med den finansielle støtte til Københavns første beachhal vil beachvolley og andre strandsportsgrene ikke længere kun være en sommeraktivitet.

 

Skitsetegning v. Elisabeth Sommerlund (Arkitekt), 2010

 

Nordea-fonden, som netop har uddelt 1,55 mio kr. til hallen siger: ”Vi håber, at beachhallen med al dens sand, varme og tørvejr giver københavnerne lyst til at spille beachvolley og alle andre mulige former for strandsport hele året rundt.”, siger Ulla Björnsson, sekretariatschef i Nordea-fonden, som støtter aktiviteter, der fremmer gode liv.

 

Karin Iversen, som er formand for Copenhagen Beachvolley, der står bag projektet, siger i forlængelse heraf: ”Støtten fra både Nordea-fonden og Københavns Kommune, ser jeg som en stor anerkendelse af beachhalprojektets sportslige og sociale perspektiver. Beachvolley er grundlæggende en sport for alle. Men en beachhal vil uden tvivl også være en resultatmæssig løftestang for dansk beachvolley, fordi vi kan få skabt et stærkt træningsmiljø, som forhåbentlig en dag kan hjælpe danske hold til OL.”

 

Og efterspørgslen er der. I dag er der for eksempel ekstremt få danske hold, der satser internationalt. Når man i vinterhalvåret må tage til udlandet for at træne og har få sponsorer, bliver det rigtig svært at få høstet potentialet. Men også Københavnerne efterspørger hallen i stor stil. Copenhagen Beachvolley er i løbet af bare et par år vokset til næsten 500 medlemmer. Det, der tiltaler, udover den aktive del, er typisk livsstilen, fællesskabet og fleksibiliteten.

 

Projektet er udviklet i et samarbejde med Københavns Kommune og Refshaleøens udlejningsselskab samt med støtte fra Nordea-fonden. Hertil udtaler Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsborgmester: ”Det er fantastisk dejligt, at Nordea-fonden nu også har valgt at støtte beachvolley-hallen på Refshaleøen, så den hurtigt kan blive en realitet. Det er endnu et godt eksempel på, hvor langt vi kan nå i et frugtbart offentligt-privat samarbejde,” siger Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

 

Projektbeskrivelsen kan findes via følgende link.


Kontakt:
CPH Beachvolley: Lydia Jørgensen, tlf: 2513 2462 eller Malene Meincke, tlf. 3027 6169
Nordea-fonden: Kommunkationschef Tine Wickers, 2840 8480
Københavns Kommune: Presse- og kommunikationschef , Erik Bjørn Møller, tlf.: 5152 3855

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Historien om en beachhal i København
Projektet med at få etableret en beachhal i København har været i gang siden 2007. Det er et større projekt med mange trin undervejs; for at give et sammenhængende billede af processen fra det første møde på Metro Bar i juli 2007, har vi beskrevet forløbet her. Der er tale om mange milepæle, der tilsammen danner grundlaget for det projekt, vi de kommende måneder har valgt at satse fuldt og helt på.
Første møde
Allerede i juli 2007 mødtes Lydia Jørgensen, Kim Blanksø og jeg på Metro Bar på Frederiksberg. Målet med mødet var at snakke om mulighederne og behovet for at få etableret en beachhal i København. Vi blev hurtigt enige om, at behovet for en beachhal klart var til stede, og nu handlede det om at få flere mennesker involveret i arbejdet samt at få planlagt den fremtidige indsats. Hurtigt blev det klart, at en beachvolleyklub var nødvendig som grundlag for at skaffe midler og tilladelse til at etablere en beachhal. Derfor blev Copenhagen Beachvolley dannet i december 2007 med stor hjælp fra en række ildsjæle: Karin Iversen, Allan Vincentz, Cristina Rydahl Lundin, Martin Olafsen og Mette Baastrup.
Fundamentet bliver til
Forår og sommer 2008 blev brugt på at afsøge København for mulige steder at etablere en beachhal. Vi cyklede København tynd for at finde eksisterende bygninger, der kunne huse en fremtidig sandkasse, hvor der kunne dyrkes beachvolley og andre sandaktiviteter. Vi brugte en del ressourcer på at indsamle informationer om eksisterende haller i Sverige og Tyskland og så udarbejdede vi projektbeskrivelse, der i detaljer beskrev projektets formål og rammer, og samtidig indeholdt en argumentation for en beachhals berettigelse med udgangspunkt i den eksisterende idrætsforskning om danskernes idrætsvaner. Meget tidligt var det tæt på, at der blev etableret en beachhal i Ny Tap på Carlsberg-grunden og Club Danmark Hallen; disse to projekter var begge oppe på embedsniveau i Københavns Kommune, men pga. manglende økonomisk opbakning, da det blev alvor, måtte begge disse projekter skrinlægges.

Henover sommeren 2008 var vi i tæt dialog med Thomas Bøgh fra Team Copenhagen. I samarbejde med Thomas Bøgh blev der lagt en strategi for, hvordan Københavns Kommune kunne overbevises om vigtigheden af og behovet for en beachhal i København. Heldet var med projektet, da Ritt Bjerregaard i efteråret 2008 udskrev en idékonkurrence om brugen af overskydende anlægsmidler i Københavns Kommune. Konkurrencen gav gode muligheder for at foreslå etableringen af en beachhal, men desværre manglede projektet et konkret sted til etablering af en sådan hal.
Projektgruppen fik kontakt til Socialdemokraternes politiske ordfører i København, Anne Vang, efter et solidt lobbyarbejde. Det skulle vise sig at blive en god kontakt, for Anne Vang sad dengang i bestyrelsen for udviklingsselskabet By og Havn, og derfor kunne hun efter meget kort tid tilbyde os, at beachhallen kunne etableres i ØTC-hallen i Nordhavnen. Denne placering dannede grundlag for en projektansøgning til kommunens konkurrence på 1,7 mio. kroner. Pengene blev tildelt beachhal-projektet, men desværre blev placeringen i ØTC-hallen afvist pga. havneindustrien og trafikken på havnen.

Beachhal på kommunalbudgettet 2009
Takket være Anne Vangs indsats kom beachhal-projektet til gengæld på kommunens budget for 2009. Både embedsværk og politikere på Københavns Rådhus og By og Havn syntes, at idéen var rigtig god. Dermed stod projektet pludselig i en luksussituation, hvor der kunne blive tale om to placeringer:
Kommunen tilbød en bygning på Bavnehøjremisen, og By og Havn tilbød at gøre en beachhal til en del af deres plug’n play initiativ i Ørestaden. Valget faldt på sidstnævnte. For det første var bygningen på Bavnehøj ikke optimal, da der kun ville kunne være tre baner, og derudover var bygningen dyr i drift. I Ørestaden gik tilbuddet på et område, der ikke skulle betales leje for, hvilket betød, at der kun skal betales for driften af beachhallen, hvilket igen betød, at der kun var udgifter til hallen i de perioder, den blev brugt. Lejen er generelt ikke billig i København, så alene på den konto spares der ca. en halv mio. om året. I Ørestaden var der endvidere mulighed for at etablere udendørsbaner, hvorfor drømmen om et decideret beachmekka kunne realiseres.Umiddelbart et fantastisk projekt, hvis største udfordring var at etableringsomkostningerne beløb sig til 6. mio. kr. og med 1.7 mio. fra kommunen, skulle der løbes en del penge op fra forskellige fonde. Copenhagen Beachvolley var endnu en gang heldige, fordi Claus Bjarrum arkitekter valgte at gå vedlagsfrit ind i projektet og lave et skitseforslag, som vi kunne bruge i jagten på de mange penge.
Et skridt frem og to tilbage
I løbet af 2009 kæmpede vi ihærdigt for at skaffe penge til projektet. Vi kom i en positiv dialog med Lokale – og Anlægsfonden om projektet, og da By og Havn til vores store glæde indvilligede i også at gå økonomisk ind i projektet med et beløb, der var tilsvarende og betinget af kommunens, så det relativt lyst ud. Desværre ville Lokale- og anlægsfonden så alligevel ikke indgå i projektet i den form det forelå, og de krævede en række ændringer af projektet, som ville være alt for omkostningsfulde både i forhold til etablering og drift, at vi måtte afbryde samarbejdet.
Op på hesten igen, der manglede blot sølle 2. mio. Heldigvis gik kommunen med til at overføre deres bevilling til 2010 og vi fik tid til at lave en ansøgning til Nordea-fonden. Fondens konsulent Jon Gerner var hele tiden positiv overfor projektet, og det blev til en række positive samtaler, der afstedkom, at vi sendte en ansøgning med så stort held, at vi i februar 2010 blev ringet op af selvsamme, der kunne oplyse, at Nordeafonden havde bevilliget 1.7 mio. kr. til projektet. Der blev danset sejrsdans, og vi gik med ærefrygt i gang med at tale om, hvordan vi nu lige skulle klare næste skridt – at få bygget hallen.
Desværre tikkede der allerede dagen efter en mail ind fra By og Havn om, at de ikke længere kunne gå ind i projektet økonomisk. Det afstedkom selvfølgelig et voldsomt ringeri frem og tilbage, fornyede ansøgninger og pres fra alle mulige sider i forhold til at få dem til at ændre dem beslutning. Og det betød også, at motivationen faldt temmelig meget hos de få tilbageværende medlemmer i beachhaludvalget. Især fordi grundlaget for de penge, vi havde søgt hos Nordea, nu var et helt andet, og pengene derfor ikke var til vores rådighed.
 
Så blev det sommer
En varm sommerdag blev jeg ringet op af Københavns Kommune. De ville have, at jeg skulle komme ud og kigge på en hal på Refshaleøen. Da jeg så hallen, blev jeg begejstret, og da jeg fra hallens bagside kunne stå og kigge over havneløbet og se Langelinje, Amaliehaven og Den gamle toldbygning, blev jeg glad. Det var den perfekte beliggenhed til en beachhal og beachvolleybaner i København.
Så var det op på hesten igen, for det første var de 1.7 mio. fra Københavns Kommune ikke nok, for det andet, så lå der en masse usikkerhed i samarbejdet med udlejningsselskabet REDA, der står for udlejningen af hallen. Sådan en hal er hulens dyr i husleje, og kan vi som forening overhovedet løfte en sådan opgave?
Nåh, men vi manglede halvdelen af det beløb, det kostede at anlægge beachanlægget. Både kommunen og vi rettede igen kontakt til Nordea-fonden, der ikke var afvisende, men heller ikke ved at falde bagover af begejstring. Nu havde de ligesom givet penge til noget, vi ikke kunne finde ud af, at få til at lykkes, hvorfor skulle de gøre det igen? Så vi måtte lave endnu en ansøgning, heldigvis om et lidt mindre beløb, og heldigvis var Nordea-fonden så glade for beachhalideen, at de igen bevilgede støtte til projektet. Intet mindre end fantastisk.
Når man står midt i en sådan proces, er det en god idé ikke at tænke på alt det arbejde, der venter forude. Straks som man tror, at det værste er overstået, venter der en ny hurdle, som man skal forsøge at overkomme ved siden af alt det andet, normale mennesker som regel bruger tid på: Arbejde, hjem, familie og venner. Og den samme oplevelse havde vi denne gang. Okay, så var pengene i hus, så skulle kontrakterne med udlejer forhandles på plads – ikke en nem opgave. Nyheden om beachallen skulle koordineres med medier, kommune m fl. - Ikke lige venstrehåndsarbejde. Heldigvis viste Lydia Jørgensen sig som en særdeles kompetent tovholder, heldigvis havde hun taget en time-out fra det internationale konsulentearbejde og havde tid til løse de opgaver, som faktisk ville have krævet en fuldtidsansat projektleder.
Aftalerne kom i hus, og heldigvis blev selve anlægsarbejdet lagt i hænderne på REDA, dog under nøje overvågning af os og kommunen. Christian Hansson, som tidligere har bidraget til arbejdet med hallen, har med sin tekniske indsigt og sit enorme engagement i sporten været en uvurderlig støtte. Og Karin Iversen, som har fingrene i alt i Copenhagen Beachvolley har igen løftet en kæmpe opgave.
 
I dag har jeg studeret billederne af, at sandet bliver kørt ind i hallen, og jeg må indrømme, at det først er nu, at det går op for mig, at projektet bliver en realitet. Der synes at være gået uendelig lang tid siden den dag på Metrobar, og der er løbet meget vand under broen. Der er blevet skrevet tusindvis af mails, talt timevis i telefon og holdt en uendelig række møder. Heldigvis er vi stødt på mange fantastisk hjælpsomme og positive mennesker – vi har sikkert irriteret en del af dem – så det har været en stor, men strabadserende oplevelse. Men nu er den her – hallen - og vi håber, at klubbens medlemmer vil passe godt på den.

Projektforløbet i korte træk
  • Juli 2007: Der tages beslutning om at påbegynde et projekt for en beachhal i København.
  • December 2007 dannes Copenhagen Beachvolley.
  • Forår og sommer 2008: Der udarbejdes en projektbeskrivelse, indhentes informationer om eksisterende beachhaller i Sverige, og ses på mulige placeringer i København. DIF’s københavnerudvalg bidrager med 30.000 til projektet.
  • Sommer 2008: tæt dialog med Thomas Bøgh fra Team Copenhagen; i samarbejde med ham udarbejdes en strategi for, hvordan Købehavns Kommune kunne overbevises om, at et beachvolleyanlæg var vigtigt.
  • Efterår 2008: Ritt Bjerregaard udskriver en konkurrence om overskydende anlægsmidler i Københavns Kommune. Midlerne kunne søges af foreninger og institutioner med henblik på at give de nedslidte idrætsfaciliteter og institutioner et løft.
  • Efterår 2008: I tæt samarbejde med Anne Vang, politisk ordfører for Socialdemokraterne i København og bestyrelsesmedlem i By og Havn ansøges om 1,7 mio. kr. til at etablere en beachhal i ØTC-hallen i Nordhavnen.
    Ansøgningen afvises. I stedet – og det er Anne Vangs fortjeneste – tildeles projektet 1,7 mio. kr. på Københavns Kommunes 2009-budget. To placeringer viser sig at være mulige: Bavnehøjremisen sammen med kommunen, og By og Havns plug’n play initiativ i Ørestaden. Sidstnævnte vælges.
  • I 2009 indleder vi sammen med By og Havn en dialog med LOA. By og Havn investerer i et skitseforslag fra Zebra-arkitekter, som ikke lader sig realisere i virkeligheden. By og Havn beslutter endvidere, at de vil investere i projektet med et beløb i en størrelsesorden, der matcher kommunens.
  • Vi indleder et samarbejde med Bjarrum-arkitekter, der gratis laver et skitseforslag, som økonomisk og indeklimamæssigt fungerer, det ønsker LOA dog ikke at støtte.
  • Januar/ Februar har vi en dialog med Jon Gerner fra Nordea-fonden. Det resulterer i en ansøgning, som godkendes af fondens bestyrelse i Februar 2009. Dagen efter får vi besked om, at By og Havn af forskellige årsager ikke længere kan gå økonomisk ind i projektet.
  • Juni 2010 besøger vi en lagerbygning på Refshaleøen
  • November 2010 får vi 1.55 mio. af Nordea-fonden
  • Februar 2011 – Hallen står klar til ibrugtagning.


 
Malene Meincke, 2011

 

Etablering af Beachhallen på Refshaleøen.

 

Beachhallen er placeret på Refshaleøen, og hallens placering kan findes via følgende link.

 

I december 2010 startede etableringen af beachhallen på Refshaleøen op.

Skitse af hallen og indretningen (tegnet af Christian Hanson).

 

 

 

Dato 12. december 2010.

Billeder fra hallen...

 

 

 

 

Udsigt til Langelinie...

 

 

Dato 6. januar 2011.

Så er badepavillionen bestilt hos leverandøren...

 

 

 

 

 

 

Billeder fra hallen:

 

Lyset er nu sat op i hallen...

 

Dato 10. januar 2011:

Afprøvning af de nye typer net...desværre uden sand som underlag - endnu...

 

 

 

Dato 14. januar:

Gulvisoleringen er blevet lagt og varmerør instaleret, så sandet kan blive dejlig varmt :-)

 

 

Dato 24. januar:

Sandet er på vej ind i hallen - der skal fordeles omkring 500 tons sand i hallen.

 

 

 

 

Dato 13. februar:

Der skal frivilligt arbejdskraft til for at holde budgettet - her bliver væggen malet...

 

 

 

Udendørsområdet ved Refshalehallen

Dato 4. maj 2011:

 

 

Der vil løbende komme opdateringer til denne side...

 

/Bestyrelsen

Sidst opdateret ( fredag 07. august 2015 )



© 2019 Copenhagen Beachvolley